Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

03-12-2009
Nye ansigter på Sekretariatet

Så kom vi igennem den store udskiftning på Sekretariatet. Dog er de ikke startet endnu, men alle pladser er nu besat. 

De nye er

National Integrationskonsulent
Kathrine Predstrup er 32 år, og er oprindeligt uddannet grafiker og sidenhen uddannet som kaospilot fra 2006. Kathrine har tidligere været fuldtidsansat i Ungdommens Røde Kors, særligt til at understøtte og videreudvikle deres lektiehjælpstilbud. I det sidste års tid har hun arbejdet for en lille nystartet NGO (100 % til børnene) med fokus på børns rettigheder i udviklingslande. Derudover har hun været involveret i en lang række af forskellige projekter og events i en masse forskellige sammenhænge. Kathrine begynder på sekretariatet d. 11/1 og vil i de første 2 uger være her samtidig med Stine.
 
Lokal Integrationskonsulent Århus
Anne Sofie Skare Rasmussen, kaldes Sofie, er 25 år og læser antropologi og humanistisk organisationsudvikling på 3. år. Sofie har frivillig erfaring fra en URK pigeklub i Rosenhøj og har indgående kendskab til børn og familier med etnisk minoritetsbaggrund via sit arbejde i en børnehave i Gellerup. Sofie har et særdeles godt kendskab til Århus.
 
Lokal Integrationskonsulent København
Alexander Normann Jørgensen er 29 år, læser sociologi og har ca. 2 år tilbage på studiet.
Alexander har omfattende frivillig erfaring fra idrætsverden (Dansk Fægte-Forbund), erfaring med projektledelse, fundraising og har fungeret som konsulent for idrætsforeninger med råd omkring organisering, rekruttering af medlemmer mv. Alexander har også arbejdet med børn og unge i en SFO og har desuden erfaring fra et praktikophold i Amnesty. Og så er Alexander da også lige tidligere landsholdsfægter.
 
Asyl- og Anti-mobbekonsulent
Nina Baron er 26 år og læser sociologi på Københavns Universitet. Hun har været frivillig i Ungdommens Røde Kors siden 2001. Blandt andet har hun siddet i Landsstyrelsen, været projektleder på asylcenter Kongelunden og instruktør i Unge på Flugt. Foruden sit frivillige arbejde i URK har Nina også sejlet med som skibsassistent på skibe med kriminelt og socialt belastede børn og unge, og supplerer for øjeblikket SU'en med at sejle havnetaxi. Nina begynder herinde i løbet af december, hvor både hun og Lise vil være her samtidig.

Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 51 64 98 29     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk