Red Barnet Ungdom
Lokalforeninger
Events
Det sker
 
Asyl Integration Anti-mobning

14-01-2010
Nødhjælp til børn og familier i Haiti

Red Barnets medarbejdere er nu i fuld gang med at uddele nødhjælp til børn og familier på Haiti efter jordskælvet. Behovet for hjælp er dog stadig stort.

Red Barnet er i dag begyndt at uddele hygiejnepakker, der indeholder tandbørster, håndklæder og sæbe til børn og familier.

- Endnu har ingen et fuldstændigt overblik over situationen, men vi frygter, at en stor del af ofrene er børn, som vi tit ser det ved katastrofer, siger Alice Moltke Ladekarl, nødhjælpschef i Red Barnet.

Så snart situationen tillader det, vil Red Barnet etablere
midlertidige hjem for børnene og deres familier, uddele familiepakker, der indeholder tæpper, myggenet og vandbeholdere. Mange veje er stadig ufremkommelige i hovedstaden Port-au-Prince, og det gør det svært for nødhjælpsarbejderne at komme rundt i området.

Børnevenlige områder
Red Barnet vil hurtigt oprette sikre børnevenlige områder, hvor
børn kan lege og komme sig over de voldsomme oplevelser.

Støt børnene i Haiti:
Sms KATASTROFE til 1277. Herved doneres 150 kr. (+trafiktakst).

Klik her for at støtte med onlinebetaling, girokort eller et fast månedligt beløb.

- Når en katastrofe rammer, er børn de allermest sårbare. De har brug for hjælp med det samme. Udover den akutte nødhjælp skal vi prøve at give børnene en så tryg hverdag som muligt midt i kaos. Derudover bliver børn ofte adskilt fra deres familier, og det gør dem meget sårbare overfor overgreb og udnyttelse, siger Alice Moltke Ladekarl.

Se video om, hvordan Red Barnet arbejder for børn og familier efter katastrofer:


 

Stadig behov for din hjælp
Red Barnet yder både akut og langsigtet hjælp til børn og familier efter jordskælvet i Haiti. Organisationen har siden 1985 arbejdet i Haiti med sundhedsydelser, uddannelse, beskyttelse og maduddeling for sårbare børn.

Man anslår, at over to millioner indbyggere blev voldsomt berørt af jordskælvet og de efterskælv, der senere ramte de tæt befolkede områder omkring Port-au-Prince.

Red Barnet Danmark har foreløbig bevilget 550.000 kroner til nødhjælpsindsatsen i Haiti. De penge kommer dels fra Udenrigsministeriets nødhjælpsbevilling og fra Red Barnets Børnekatastrofefond.

Behovet for hjælp er dog fortsat stort, og Red Barnet har derfor brug for støtte til den fortsatte hjælp til børn efter jordskælvet.
Se hvordan du kan støtte.

Fotos: Jorge Cruz/AP, Cris Bierrenbach/AP og Ivanoh Demers/AP
 

 


Red Barnet     Red Barnet Ungdom      Rosenørns Allé 12     1634 Kbh. V     Tlf: 35 24 85 42      Mobil: 51 64 98 29     redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk